Torvegade 42, 6700 Esbjerg
Ud over forfriskninger til de fremmødte var der tale ved bygherre, som selv skal bebo penhouselejligheden på 4. sal, hvor rejsegildet også fandt sted. Han benyttede lejligheden til at takke håndværkerne, rådgiverne og arkitekterne.
Byggeriet er tegnet af de lokale arkitekter Jørgen Knippel og Peter Bolther, som har hentet inspiration fra parisisk byggeskik. Med en facade, som udføres hovedsageligt i rosafarvet tegl, og det karakteristiske mansardtag konstrueret i træ og beklædt med zink, bliver Torvegade 42 et markant byggeri i Esbjerg midtby.
Projektet udføres i hovedentreprise for Pas Holding Esbjerg ApS og vil stå færdigt og klar til indflytning i løbet af sommeren 2019.
Godt halvdelen af lejlighederne er på nuværende tidspunkt udlejet.
Projektet i Tovegade omfatter nedrivning af den tidligere tøjbutik Mr. Svanholm på matriklen samt opførelse af en 5 etagers udlejningsejendom med fuld kælder. På ejendommens 1., 2. og 3. sal etableres i alt 12 lejeboliger, som varierer mellem 60 og 120 m2. Ejendommens 369 m2 stueetage fordeles på såvel beboelse som erhverv. I alt kommer bygningen til at huse 14 lejemål. Kælderen indrettes med depot, cykelrum og teknikrum. Der er tale om et traditionelt betonelementbyggeri, som udføres med bærende betonvægge og huldæk som etagedæk.